International Payroll and HR employee (In Danish)

Vil du være en del af en international virksomhed i vækst? Har du erfaring med lønbogholderi og administrative HR-opgaver? Hvis du har lyst til at yde service af høj kvalitet i en ambitiøs organisation med en åben kultur, så er Hoyer måske din nye arbejdsplads.

Erfaren lønmedarbejder med interesse for administrativ HR

Med reference til vores HR Manager vil du komme til at arbejde med bl.a. følgende opgaver inden for lønbogholderi og HR:

  • Løn til funktionærer og timelønnede for vores danske og udenlandske selskaber
  • Opdatering af løn forecast og -budget
  • Ferie- og fraværsregistrering
  • Rejseafregning og bilagshåndtering
  • Udfærdigelse af kontrakter og tillæg
  • Vedligehold af personalehåndbog og diverse politikker
  • Besvare spørgsmål vedrørende overenskomst med 3F
  • Håndtere GDPR-årshjul, udvikling og kommunikation internt
  • På sigt evt. medhjælp til rekruttering – opslå stillinger, håndtere uopfordrede ansøgninger, sende afslag, mv.

Derudover bliver du også involveret i implementeringen af et nyt løn- og HR-system. Dit daglige arbejde foregår i tæt samarbejde med vores CFO og HR Manager, og fortrolighed, loyalitet og samarbejde er nøgleord. Du leverer service til hele virksomheden, og hverdagen er præget af mange spændende og udfordrende opgaver med et internationalt præg som følge af vores aktiviteter i Europa og Asien. Derfor er stærke sproglige kompetencer inden for koncernsproget engelsk vigtige.

Da det er en nyoprettet stilling, har du stor mulighed for at præge og udvikle dig i jobbet. Det ligger dog fast, at kombinationen af løn og administrative HR-opgaver er definerende for stillingen.

Dine kvalifikationer

  • Relevant uddannelse og bred erfaring inden for lønbogholderi og administrativ HR
  • Flair for tal og udtalt ordenssans
  • Erfaren bruger af Dataløn er et plus
  • Erfaring med overenskomster (3F)
  • Godt overblik – også når det går stærkt
  • Stærke sprogkundskaber
  • Positiv og godt humør
  • Ansvarsfuld og selvstændig

Vi tilbyder

  • Engagerede kolleger
  • Gode medarbejderforhold
  • Spændende og alsidige arbejdsopgaver
  • En international atmosfære

Se mere om Hoyer som arbejdsplads her.

 

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt HR Manager Inge-Louise Linderoth Lolck på tlf. 8711 4289 eller CFO Henrik Petersen på tlf. 8765 6471. Send din ansøgning og CV snarest muligt som Word- eller pdf-fil mærket “Løn- og HR-medarbejder” og søg stillingen via job@hoyermotors.com.