Internal Sales, Hoyer Motors (Danish)

Vil du være en del af en international virksomhed i vækst? Har du erfaring med B2B-salg, og er du god til sprog? Hvis du lyst til at yde god service i et team af dedikerede, professionelle kollegaer i en uhøjtidelig organisation, så er Hoyer din nye arbejdsplads.

Grundet massiv vækst søger vi nye kollegaer til vores hovedkontor i Hadsten. Vores forretningsmodel bygger på de mange aspekter af god service – derfor har vores team af interne sælgere en absolut nøglerolle i organisationen.

Kundeservice og behandling af ordrer

Vi søger en dygtig sælger til B2B-salg til skandinavisk industri. Du kommer til at samarbejde med vores eksterne sælgere på de skandinaviske markeder om at give kunderne den bedste service på markedet. Sammen med dine kollegaer i Internal Sales har du den daglige kundekontakt, og du får ansvar for egne kunder. Dine hovedopgaver er følgende:

  • Ordrebehandling
  • Kundeservice – hovedsageligt over telefon
  • Bearbejdning af forespørgsler og tilbudskalkulation
  • Opfølgning på tilbud og besøgsrapporter
  • Projektstyring

Åben og struktureret med flair for IT

Du har erfaring med B2B-salg til industrivirksomheder og har arbejdet med lignende opgaver. Du er åben og kan lide at tale med kunder og yde best-in-class kundeservice. Dette forventer vores kunder, som i mange tilfælde er markedsledende inden for deres områder.

Derudover er du kendetegnet ved følgende:

  • Struktureret i din tilgang til arbejdsopgaver
  • Flair for IT – godt kendskab til hele Office-pakken
  • Du trives i et travlt, omskifteligt miljø
  • Du kan holde mange bolde i luften og bevare overblikket
  • Du er god til engelsk i skrift og tale og forstår svensk og norsk, evt. fransk
  • En naturlig interesse for det tekniske er en fordel, men ikke en nødvendighed

Vi tilbyder dig

  • Engagerede kollegaer
  • Gode medarbejderforhold
  • En alsidig stilling
  • Spændende arbejdsplads

Læs mere om Hoyer som arbejdsplads på vores karriereside her.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt Team Manager Lars Bruun Storm på tlf. + 49 151 155 79 331. Send din ansøgning og CV som Word- eller PDF-fil mærket “Intern Sælger” via job@hoyermotors.com hurtigst muligt, da vi løbende behandler ansøgningerne.